Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Børnehuset Marievang 2020

Hvem er vi?

Børnehuset Marievang er beliggende i et parcelhuskvarter i Slagelse Vestby og er en integreret 0-6 års institution.

Børnehuset har en gennemsnits normering på 35 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn, og modtager hovedsageligt børn der bor i lokalområdet. Institutionen er delt op i to bygninger - en vuggestue del og en børnehave del. Begge huse har dejlige legepladser, der er nyrenoverede og som opfordrer til leg og motorisk udfoldelse.

Vi har valgt en struktur, hvor børn og pædagoger er tilknyttet en bestemt stue som base, da vi oplever, at det giver tryghed for børnene, - og os bedre muligheder for at følge det enkelte barns udvikling og trivsel. Derudover har vi valgt at aldersopdele børnene, for derigennem at få mulighed for at målrette det pædagogiske arbejde. Det betyder, at vi i børnehavedelen har en førskolegruppe der er samlet på Krudtuglehytten og de øvrige er i aldersblandede grupper på Alfehøjen og Troldebo. I Vuggestuen er de mindste børn tilknyttet Grønærtestuen og de andre børn er i aldersblandede grupper på Radisestuen og Agurkestuen. På alle stuerne er der et gensidigt samarbejde, som betyder, at aktiviteterne også kan foregå på tværs af stuerne. 

Vores pædagogiske metoder har rødder i det humanistiske og samfundskritiske menneskesyn, som danner baggrund for vores syn på barnet og den tid det befinder sig i institutionen. Vi ser børnenes tid i dagtilbuddet som deres barndom, hvor der skal være mulighed for udvikling, leg, læring, at være til, lave noget og lave ingenting. Det betyder at vores daglige kommunikation er anerkendende og ressourceorienteret – vi har øje for det enkelte barn og dets optimale muligheder for udvikling i fællesskabet og i samspil med andre.

Vi lægger stor vægt på det gode brobygningsarbejde, både i skiftet fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til skole. Vi indgår i et tværprofessionelt samarbejde med de relevante skoler, dets skoleledere og børnehaveklasseledere, samt SFO-pædagoger. 

For os er det vigtigt med et godt forældresamarbejde. Vi sætter stor værdi i den daglige dialog, de årlige forældresamtaler og forældremøde. Vi har herudover en meget engageret forældrebestyrelse.

Med udgangspunkt i Slagelse Kommunes børne- og unge politik indgår vi i et tværfagligt samarbejde talepædagog, motorikkonsulent, pædagogisk inklusionsvejleder og psykolog i forhold til tidlig og forebyggende indsats, samt i forhold til børn med særlige behov.

Rammen for den styrkede pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag. Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. Nogle elementer i form af eksempelvis barnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer såsom eksempelvis forældresamarbejdet og arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere tilstede i nogle sammenhænge end i andre. På de efterfølgende sider, har vi defineret de ni grundværdier.

Det skal også fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og samspil med hinanden for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer. De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling. Der er fastsat en indholdsbeskrivelse for hvert tema, som beskriver de overordnede elementer, som ligger i det enkelte læreplanstema. Herudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. 

Grundværdier og temaer skal ses som en sammenhæng og ikke uadskillelige, hvor værdierne danner grundlaget for det pædagogiske arbejde med hver enkelt læreplanstema.

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Barnesyn

    Hvad siger loven?

    "Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år."

    Kilde: Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2.

    Vores definition

    Barnet ses som en helhed, med de iboende kompetencer som barnet har med sig fra fødslen (Sommer).

    Det betyder hos os, at

    Vi opfatter barnet som aktive og meningsskabende, med medfødte kommunikative kompetencer og som bliver til i relation med andre (Sommer, 2011).

    Hverdagen tilrettelægges ud fra børnehøjde, hvor barnet inddrages ved at blive set, hørt, og forstået. Ved at tilrettelægge aldersopdelte aktiviteter, sikres barnets mulighed for, at udvikle sig i sit eget tempo, med et fokus på nærmeste udviklingszone (Vygotsky).

    Hos os er det vigtigt, at der er plads, tid og ro til at være barn, samt at barnet møder nærvær og omsorg fra tillids- og tryghedsskabende voksne.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Hvad siger loven?

    "Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe." 

    Kilde: Forarbejder til dagtilbudslovens §8, stk.

    Vores definitioner

    Dannelse

    Tillærte evner såsom adfærd, væremåde og opførelse. ​Dannelse sker i en vekselvirkning mellem menneske og verden (Humboldt).

    Børneperspektiv

    Børnene ses som initiativrige og medskabende individer. Beslutninger tages i fællesskab mellem børn og voksne (Harts).

    Det betyder hos os, at

    Barnet får opbygget selvværd, selvtillid og empati, og at det kan begå sig i et demokratisk og socialt fællesskab.

    Vi inddrager barnet som aktiv aktør og vi ser barnet som aktiv medskaber af eget hverdagsliv. Herunder det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

    Når barnet møder lyttende og anerkende voksne, føler det sig respekteret og derved opnås en følelse af at have værdi i sig selv. Ved at skabe rum for et aktiv demokrati på børneniveau, tilegner barnet sig evner til at indgå i sociale kontekster, hvor man har indflydelse, og hvor man kan forhandle og gå på kompromis.

  • Leg

    Hvad siger loven?

    "Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn."

    Kilde: Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2.

    Vores definition

    I legen kan barnet eksperimentere med virkeligheden. Barnet kan afprøve forskellige roller uden at føle forpligtelse (Erikson).

    Det betyder hos os, at

    Barnet leger for at lege”. Det er en central pointe for leg, at det er frivilligt og uden mål.

    Det er vigtigt vi skaber tid, plads og mulighed for at barnet udvikler sin fantasi, sproglige og sociale kompetencer gennem legefællesskaber. 

    Børn skal møde voksne der støtter, guider og ved behov indgår i legen.

  • Læring

    Hvad siger loven?

    "Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse."

    Kilde: Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2.

    Vores definition

    Læring har fundet sted, når en person har udviklet viden om noget og kan forholde sig på en ny måde i forskellige situationer. Børn lærer hele tiden, både gennem leg og på mange andre måder (Illeris). Barnet lærer om sin omverden, danner indre forestillinger, og lærer at se en mening i de ting, der sker og om, hvordan verden hænger sammen. Alt det, som barnet lærer, bearbejdes således gennem legen.

    Det betyder hos os, at

    Barnet lærer nye færdigheder og handlemønstre gennem kommunikation og sociale interaktioner.

    Der skal skabes udfordringer tilpasset det enkelte barn. Vi guider og støtter barnet, med henblik på udvikling til nærmeste udviklingszone (Vygotsky).

    Barnet skal møde voksne der formår at skabe adgang til en bredere erfaringsverden.

  • Børnefællesskaber

    Hvad siger loven?

    "Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet."

    Kilde: Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2.

    Vores definition

    Barnet skal opleve at være en del af fællesskabet, samt at være medskabende af en selvstændig børnekultur.

    Det betyder hos os, at

    Det er gennem deltagelse i børnefællesskaber, at barnet udvikler sociale kompetencer, hvilket er en forudsætning for, at barnet trives i relation med andre.

    De voksnes opgave er, at skabe balance mellem barnet og fællesskabet, samt at sikre at alle børn føler sig værdsat og inkluderet i børnefællesskaber.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger."

    Kilde: Dagtilbudslovens § 8, stk. 3.

    Vores definition

    Praksis skal rammesættes og organiseres. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det tager udgangspunkt i børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Det betyder hos os, at

    Børnenes tid i dagtilbuddet er deres barndom, så der skal være mulighed for udvikling, leg, læring, at være til, at lave noget og lave ingenting.

    Hos os betyder det, at læring foregår både i hverdagslivet og ved planlagte pædagogiske projekter. Hverdagslivet indeholder rutiner – som gør verden overskuelig, fællesskaber – som er betydelige for vores trivsel, samt øvelse og træning i konkrete færdigheder.

    Barnet skal møde voksne, der formår at skelne mellem de tre læringsrum, hvor den voksne går hhv. foran barnet, ved siden af barnet og bagved barnet (se bilag 1) (Bernstein).

  • Forældresamarbejde

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring."

    Kilde: Dagtilbudslovens § 8, stk. 6.

    Vores definition

    Det gode forældresamarbejde skabes, når vi tager ansvar for at gå i dialog med forældrene på en konstruktiv måde.

    Det betyder hos os, at

    Et godt forældresamarbejde kræver respekt og dialog, samt en gensidig orientering om barnets udvikling, trivsel og læring, da dette er et fælles ansvar.

    Samarbejdet er en vigtig og stor del af vores hverdag, for at sikre den bedste mulige sammenhæng for barnet. 

    Vores ansvar er at imødekomme forældres alsidighed og differentierer samarbejde ud fra den enkelte families behov. (Se bilag 2).

  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes."

    Kilde: Dagtilbudslovens § 8, stk. 5.

    Vores definition

    Børn kan i begrænsede perioder have særlige behov som kræver en ekstra indsats, ligesom der kan være børn med særlige behov af mere permanent karakter.

    Det betyder hos os, at

    Vi møder alle børn med en grundlæggende respekt for deres individuelle personligheder og særpræg. Vi ser alle børn som særlige, og møder dem der, hvor de udviklingsmæssigt befinder sig.

    Barnet skal møde voksne der formår at opbygge relationer, og skaber et anerkendende og inkluderende miljø, med plads til forskellighed. Som led i vores forbyggende arbejde har vi tæt dialog med tale/høre pædagogik, motorikkonsulent, pædagogiske inklusionsvejleder og psykolog, med henblik på tidlig indsats.

  • Sammenhænge

    Hvad siger loven?

    "Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen."

    Kilde: Dagtilbudslovens § 8, stk. 6.

    Vores definition

    Børnenes sidste år er tilrettelagt i et læringsmiljø der har særlig fokus på skoleparathed.

    Det betyder hos os, at

    Vi har etableret en førskolegruppe, hvor børnene det sidste år bliver samlet, og præsenteret for målrettede skoleparate aktiviteter.

    Sammenhæng handler om at udvikle børns sociale kompetencer, tro på egne evner og nysgerrighed.  

    Børnene skal møde voksne der understøtter deres lyst til at lære, og som giver dem mod på nye oplevelser med henblik på skolestart.

De seks læreplanstemaer
  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål

    Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet: ”Alsidige personlige udvikling” skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: 

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Kilde: §3 i bekendtgørelse om pædagogisk mål og indhold i seks læreplanstemaer.

    Børnene går en fremtid i møde, hvor der stilles store krav til dem om at kunne agere i en foranderlig verden

    Børnene vil få brug for at kunne træffe selvstændige valg – og skabe deres egne virkelighed samtidig med at de giver plads til andre – samt at kunne bede om hjælp og tilpasse sig – uden at underkaste sig.

    Det kræver selvværd, og tillid til omverdenen.

    For vuggestuebarnet betyder det, at barnet skal have ​tillid​ til sin omverden

    Det ser vi når barnet

    • Kontakter voksne når det har brug for hjælp.
    • Smiler når andre smiler.
    • Kan trøstes og falde til ro.
    • Er i trivsel. jf. TOPI

    Aktiviteter kan være

    • Hjælp barnet med at sætte ord på følelser, motiver og handlinger.
    • Tegne ansigter med forskellige ansigtsudtryk
    • En dagligdag baseret på genkendelighed og rutiner.
    • Små overskuelige opgaver som f.eks. hente rullebord og oprydning.
    • At fejre hinandens fødselsdag.
    • At bruge barnets navn.
    • ”Her er mit hus”, med familiebilleder.

    Et eksempel

    Et barn på to år, trøster et andet barn som græder, ved at hente en stor bamse og række det frem, til det grædende barn. Da barnet ikke vil have bamsen, ligger barnet i stedet sine arme omkring barnet som var ked af det og giver en krammer.

    For børnehavebarnet betyder det, at barnet skal være en del af et ​fællesskab​

    Det ser vi når barnet 

    • Leger rollelege.
    • Viser evne og vilje til selvhjulpenhed.
    • Udviser empati.
    • Er i trivsel, jf. TOPI
    • Udtrykker følelser og behov
    • Når børnene tør stå frem til samling

    Aktiviteter kan være 

    • Børnenes egne lege.
    • Stamtræ med slægtsbilleder. 
    • Børnene tager foto af deres hjemmeliv og fortæller om det til samling.
    • Daglig træning i forhold til f. eks påklædning, toiletbesøg og praktiske opgaver.
    • Praktik i storebørnsgruppen i maj og juni måned.
    • Vi snakker om ansigtsudtryk, som glad, sur, ked af det, bange og det at kunne sige stop
    • Børnemøde til samling

    For førskolebarnet betyder det, at barnet handler ​selvstændigt

    Det ser vi når barnet

    • Kan håndtere frustration, konflikter og modstand.
    • Udtrykker hvad det kan og vil.
    • Hjælper og støtter andre. 
    • Bevæger sig ubesværet fra noget kendt til noget ukendt. 
    • Kan håndtere personlig hygiejne. 

    Aktiviteter kan være

    • Dukseordning hvor børnene skiftevis har ansvar for borddækning og oprydning efter spisning.
    • Brobygning til skolerne via gensidige besøg.
    • Samarbejdsøvelser hvor børnene får opgaver, der kun kan løses i fællesskab.
    • Krudtugleovernatning.
  • 2 - Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet: ”Social udvikling” skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: 

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

    Kilde: § 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

    Social kompetence er nøglen til fællesskabet

    Der stilles i dag stigende krav til børnene om at kunne færdes i mange forskellige miljøer og indgå i mange sociale sammenhæng, samtidig med at der er en øget fokusering på barnet som individ.

    Børn skal i dag kunne tage personlige valg, der samtidig er socialt afstemte. Det betyder, at de skal indgå i relationer til andre og tage hensyn til andre – samtidig med at de sætter personlige grænser og markerer sg selv.

    For vuggestuebarnet betyder det, at barnet kan være i relation​ til andre ​

    Det ser vi når barnet 

    • Leger parallel leg.
    • Kontakter de andre børn og voksne.
    • Aktivt markerer egne grænser.
    • Respektere andres grænser.
    • Kan vente på tur.

    Aktiviteter kan være 

    • Samling hvor der tales om hvem der er kommet, hvem der er fraværende og hvorfor
    • Temalege, sanglege og fælleslege.
    • Børnenes egen leg – med de voksne som er opmærksomme ​ og understøttende på​ sidelinjen.
    • Aktiviteter hvor børnene skal skiftes og vente på tur.

    For børnehavebarnet betyder det, at barnet kan indgå i fællesskabets sociale​ spilleregler

    Det ser vi når barnet 

    • Kan danne gode relationer.
    • Er opmærksom på andre og deres kropssprog.
    • Hjælper andre.
    • Kan gå på kompromis.

    Aktiviteter kan være 

    • Daglig samling hvor der tales om hvem der er​ ​kommet og hvem der er fraværende og hvorfor.
    • Rollelege.
    • Fællesskabs ture. 
    • Fælles oplevelser f.eks. minikoncerter, teaterbesøg og kirkebesøg.
    • Legegrupper om bestemte aktiviteter sammensat af de voksne.
    • Aktiviteter hvor børnene skal skiftes og vente på tur.

    Et eksempel

    To børn på fire år, leger gemmeleg. Den ene siger: ”Jeg tæller” og den anden siger: Du skal tælle til 100 millioner”. Det første barn siger: ”OK, 1,2,3…”

    For førskolebarnet betyder det at barnet kan indgå i et konstruktivt ​samspil med omgivelserne

    Det ser vi når barnet 

    • Tager kontakt til og leger med de andre børn.
    • Kan forhandle og løse konflikter. 
    • Kan samarbejde om praktiske opgaver på stuen.
    • Kan overholde aftaler og regler i adfærd, leg og spil. 

    Aktiviteterne kan være 

    • Regellege.
    • At vi læser Emma G.
    • Børnemøder.
    • Samarbejdsøvelser.
  • 3 - Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet: ”Kommunikation og sprog” skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: 

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Kilde: §  7 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

    Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne indgå i relationer

    Det er med sproget, at vi forsøger at lære børnene at løse deres konflikter – og at kunne handle sig frem til tilfredsstillende løsninger. I fantasilegen, som er karakteristisk for barnets leg, har sproget en central betydning for opbygningen og udbygningen af legen.

    Ligeledes er en god sproglig udvikling et godt fundament for påbegyndelse af senere læseundervisning.

    For vuggestuebarnet betyder det, at barnet skaber sproglig kontakt til sin omverden

    Det ser vi når barnet

    • Søger øjenkontakt og siger noget, også nonverbalt. 
    •  Bruger sproget til at sige fra/ løse konflikter
    •  Tager initiativ til at tale med andre.
    • Taler til andre for at få dem til at se, høre eller gøre noget bestemt. (Hensigt)
    •  Anvender og leger med lyd og ord og remser i samvær med andre.

    Aktiviteter kan være

    • At synge, rime og læse med børnene. 
    • At spille billedlotteri og lægge puslespil m.m.
    • Tale med børnene hvor vi sætter ord på handlinger, oplevelser og følelser.
    • Sprogstimulerende pædagogiske projekter, som eks. dialogisk læsning
    • Inspireret af emner fra TRAS (Se bilag 3).

    Et eksempel

    Et vuggestuebarn finder et lille fjerdun og udbryder: ”Se pipfugle hår”.

    For børnehavebarnet betyder det, at barnet bruger sproget​ som indgangsvinkel til at danne venskaber og være en del af fællesskabet

    Det ser vi når barnet

    • Bruger sproget i samspil med andre.
    • Sætter ord på følelser og behov.
    • Kan indgå i dialog.

    Aktiviteter kan være

    • Vi støtter barnet i at bruge sproget til at løse konflikter og forhandle sig frem til tilfredsstillende løsninger.
    • Daglig samling hvor opmærksomheden på den sproglige udvikling er et centralt gennemgående element.
    • Sang, sanglege, spil, rim og remser, historielæsning og fortælling.
    • Dialogisk læsning og eventyrkasser.
    • Inspireret af emner fra TRAS (Se bilag 3).

    For førskolebarnet betyder det, at barnet udvikler interesse​ for bogstaver, der​ skaber fundament til senere påbegyndelse af læseundervisning

    Det ser vi når barnet  

    • Skriver sit navn og leger at det skriver.
    • Klapper stavelser.
    • Bruger håndfonemer og kan sige bogstavernes lyde.

    Aktiviteter kan være

    • Førskoleopgaver.
    • Projekter målrettet skoleparathed.
    • Rim, remser, læsning og fortælling.
    • Arbejde med bogstavernes form, udseende og lyde.
  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet: ”Krop, sanser og bevægelse” skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: 

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Kilde: § 9 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

    Barnet er sin krop og har sin krop, barnet er i verden gennem denne

    Børns kropslighed er både en forudsætning og et udtryk for deres udvikling og læring. Motorisk og sansemæssig udvikling kommer ikke udelukkende som resultat af en fysisk modningsproces. Kun ved at stimulere og bruge sin sanse- og bevægelsesapparat får barnet optimale udviklingsbetingelser.

    For vuggestuebarnet betyder det at barnet ​opdager ​og udfordrer sin krop

    Det ser vi når barnet

    • Viser glæde ved at bevæge sig.
    • Bevæger sig i overensstemmelse med konkrete udfordringer.
    • Når barnet tør udfordre sig selv.

    Aktiviteter kan være

    • Finmotoriske udfordringer bl.a. at tegne, male, lægge puslespil, lege med modellervoks og kartoffelmel.
    • Fysisk leg på gulvet, i garderoben og på legepladsen
    • At barnet selv kravler op på stole, puslebord og barnevogne.
    • At børnene vasker hænder.
    • Sundhedsuge i uge 41.
    • Inspireret af emner fra TRASMO (Se bilag 3).

    For børnehavebarnet betyder det, at barnet udvikler kropsbevidsthed​

    Det ser vi når barnet 

    • Kan kende forskel på sund og usund kost.
    • Kan benævne kropsdele.
    • Kan holde på saks og blyant.
    • Selv kan tage tøj af og på.
    • Bevæger sig i overensstemmelse med konkrete udfordringer.

    Aktiviteterne kan være 

    • At synge sange, lave plancher og tale om sund kost.
    • At laver motorikbaner, boldspil, rytmik, yoga og mindfulness.
    • At male, tegne og klippe.
    • At børnene vasker hænder efter toiletbesøg og før spisning.
    • Musik og rytmik med undervisning fra Slagelse musikskole.
    • Sundhedsuge i uge 41.
    • Leg på legepladsens motorikbane.
    • Inspireret af emner fra TRASMO (Se bilag 3).

    For førskolebarnet betyder det, at barnet er rutineret i sine grundbevægelser​

    Det ser vi når barnet

    • Barnet løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster og griber sikkert.
    • Cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op.
    • Selv ved hvornår de skal vaske hænder.
    • Når barnet kan holde godt på en blyant og klippe efter en streg.

    Aktiviteter kan være

    • Vaske hænder kursus.
    • At tage i Vesthallen med fast program bestående af: opvarmning, fysisk leg og afspænding.
    • Børneyoga og bevægelse
    • Spise med bestik. 
    • Skrive, tegne, male og klippe.
  • 5 - Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet: ”Natur, udeliv og science” skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: 

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Kilde: § 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

    Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelse for den natur, vi lever i

    At bruge naturen som eksperimentarium og legerum er et godt grundlag for at skaffe sig viden om og danne interesse, respekt samt ansvarlighed for natur og miljø.

    Naturen er en enestående legeplads for både hoved, sind og krop. I naturen er der højt til loftet, som uden begrænsninger giver barnet gode udfoldelsesmuligheder. Genne, science skabes der ny viden genne, forsøg og udforskning.

    For vuggestuebarnet betyder det, at barnet oplever glæde ​ved oplevelser i naturen​

    Det ser vi når barnet 

    • Viser interesse for kryb og insekter på legepladsen.
    • Er opmærksom på de forskellige vejrtyper.
    • Leger med pinde, blade, kastanjer, jord og hopper i vandpytter.
    • Får en spirende forståelse for affaldssortering

    Aktiviteter kan være

    • At følge et dyrs udvikling fra larve til sommerfugl.
    • At læse historier om naturen.
    • At vi finder mariehøns, edderkopper, myrer, snegle og sommerfugle.
    • Vi synger årstidsbestemte sange og sange om dyr.
    • Ture ud i naturen.
    • Affaldssortering under måltider

    Et eksempel

    På en tur i skoven, finder børnene et musehul. Et barn stikker hånden undersøgende ned i hullet og udbryder: "Der er ingen hjemme".

    For børnehavebarnet betyder det, at barnet udvikler ​kendskab ​til natur og miljø

    Det ser vi når barnet 

    • Sætter navne og begreber på nogle dyr og planter.
    • Kender de forskellige vejrtyper og naturfænomener.
    • Når barnet smider sit affald i den rigtige skraldespand.

    Aktiviteter kan være 

    • At følge et dyrs udvikling fra larve til sommerfugl.
    • Affaldssortering og besøg på genbrugsstationen, forbrændingen og vandværket.
    • Deltage i at samle skrald dage.
    • At afklare spørgsmål gennem institutionens faglige naturbøger.
    • Tilbud fra Naturskolen.
    • Laver små forsøg på stuerne

    Et eksempel

    På en skovtur møder vi en snegl. Pædagogen siger at det er en vinbjergsnegl, hvortil barnet svarer: ”Nej, det er ikke en vingummisnegl, for jeg så at den bevægede sig”

    For førskolebarnet betyder det, at barnet kender årstiderne og udviser miljøbevidsthed

    Det ser vi når barnet

    • Omtaler årstiderne korrekt.
    • Kan affaldssortere.
    • Med sin adfærd udviser respekt for dyr og planter. 

    Aktiviteter kan være

    • Ved den daglige samling tale om det aktuelle vejr og relevant påklædning.
    • ”Årstids Træer” med børnenes fødselsdage i børnehøjde.
    • En ugentlig tur ud af huset.
    • Deltagelse i naturfredningsforeningens nationale ”saml skrald dag”.
  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet: ”Kultur, æstetik og fællesskab” skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Kilde: § 13 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

    Når børn skaber, skabes de

    Børn er kreative væsner, der i sig selv er skabende og handlende, derfor skal de have mulighed for at fordybe sig, eksperimentere og forundres. Ved selv at skabe udtrykker barnet følelser og tanker, ideer og fantasier, hvorigennem de bearbejder verden.

    Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på

    Med kulturel forståelse mener vi, at børnene kan forstå sig selv, det samfund, den kultur og verden de er en del af. Jo flere kulturelle møder og oplevelser, jo bedre og mere nuanceret bliver børns opfattelse af verden, dem selv og andre.

    For vuggestuebarnet betyder det, at barnet er ​kreativt 

    Det ser vi når barnet 

    • Selv tager initiativ til udklædning og sanglege.
    • Eksperimenterer med forskellige materialer. 
    • Deltager aktivt i børnehusets kulturelle begivenheder f. eks fastelavn, jul og påske.
    • Nyder at udfolde sig kreativt i et skabende fællesskab

     Aktiviteter kan være

    • Benytte lokalsamfundets tilbud.
    • Bibliotekets forskellige tilbud f. eks film og musikarrangementer.
    • At klippe, tegne, male samt lege med ler og modellervoks.
    • Vi fejrer fastelavn, jul, påske og Sct. Hans.
    • Vi synger, danser og lytter til musik.

    For børnehavebarnet betyder det, at barnet udtrykker sig ​ gennem kreative og​ kulturelle aktiviteter

    Det ser vi når barnet

    • Bruger fantasien til igangsættelse af leg.
    • Er aktiv med krop og sprog i drama- og sanglege.
    • Eksperimentere og konstruerer i forskellige materialer. 

    Aktiviteter kan være 

    • Benytte lokalsamfundets tilbud.
    • Musiske aktiviteter som drama, musik og rytmik, hvor børnene selv deltager som aktør og dramatisere eventyr ved hjælp af vores eventyrkasser. 
    • Deltagelse i kulturelle aktiviteter af mere oplevende karakter som f.eks. teater og udstillinger.
    • Arbejde med kunstneriske udtryksformer, og eksperimentere med forskellige materialer f.eks. ler, farver, stof på en aktiv skabende måde.
    • Optræden i kirken med sang til den årlige lysfest før jul. 
    • Tager i teatret og til koncerter

    Et eksempel

    Efter sommerferien fortæller børnene om deres oplevelser. Et barn fortæller undrende, at han har været på Valdemar Slot og at Valdemar slet ikke var der…

    For førskolebarnet betyder det, at barnet er ​kulturskabende

     Det ser vi når barnet 

    • Udvikler og fastholder regler sammen med andre i spil og leg.
    • Fortæller kendte eventyr til hinanden og egne opdigtede historier.
    • Laver kunstnerisk udsmykning 

    Aktiviteter kan være 

    • Benytte lokalsamfundets tilbud.
    • Vi benytter os af bibliotekets forskellige tilbud. 
    • Går i teatret
    • Oplæsning/fortælling
    • Kreativ udfoldelse
    • Optræde i kirken med sang og lys til den årlige lysfest før jul
Dokumentation og evaluering
  • Dokumentation

    Dokumentation betyder "At føre bevis for". Dvs. at synliggøre at noget er foregået eller opstået i den pædagogiske praksis.

    Dokumentation har både en ekstern og en intern hensigt. Den retter sig imod forældrene, pædagogerne og børnene med hvert sit formål.

    ”Kvalitetscirklen kan bruges som udgangspunkt for at sikre, at man i det pædagogiske arbejde følger den tilgang, som masteren foreslår (se figur 1). Som det ses i modellen, indledes processen med fastsættelse af et læringsmål, der skal være udgangspunkt for tilrettelæggelse af et læringsmiljø, som man beslutter sig for at fastholde og dokumentere udbyttet af. Med afsæt i dokumentationen bliver det muligt at evaluere og vurdere, om de mål, man satte, blev nået med læringsmiljøet. Herefter er det hensigten, at man formulere nye mål eller arbejder ud fra de samme mål på nye måder. Det væsentlige er, at processen bidrager til at kvalificere og udvikle praksis gennem en dynamisk refleksiv tilgang til praksis. En sådan tilgang opnås netop ved, at evalueringen af igangværende processer løbende sker gennem refleksion og analyse med udgangspunkt i den indsamlede dokumentation”​ (Mortensen og Næsby, 2019 s.154). 

    Figur 1. Kvalitetscirklen (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 20.)

  • Evaluering

    Evaluering er at kigge tilbage på den pædagogske proces og systematisk vurdere om man har nået det man ville, både når det gælder mål, organisering, gennemførelse og virkning. Der er fokus på processen og på medinddragelse af børnene.

    Evaluerende praksis handler om at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Kerneopgaven er at skabe et udviklende læringsmiljø, gennem en evalueringskultur.

     

     

Bilag
  • Bilag 1 - Læringsrum

    I forhold til de forskellige måder at forstå og organisere det pædagogiske arbejde på, har vi valgt at arbejde ud fra modellen om de tre læringsrum af Basil Bernstein.

    Læringsrum 1

    • Den voksne går foran barnet
    • Voksenstyret læring - den voksne formidler et på forhånd fastlagt indhold

    Læringsrum 2

    • Den voksne går ved siden af barnet 
    • Voksenstøttet læring - den voksne indgår i samspil med barnet i læreprocessen

    Læringsrum 3

    • Den voksne går bagved barnet
    • Barnedefineret læring - der er her tale om leg og spontane oplevelser
  • Bilag 2 - Forældresamarbejde

    Bupl, EVA og KL har udarbejdet en model, som vi har fokus på i forbindelse med forældresamarbejde.

    • I den undersøgende vejledningsform er forældre og pædagoger nysgerrige i forhold til hinandens oplevelser af barnets udvikling. Her udveksles viden, og der stilles spørgsmål, der kan afdække hinandens forståelse.


    • I den fagligt informerede form er pædagogen retningsgivende og rådgivende i forhold til, hvordan forældrene kan understøtte barnets læring og trivsel.


    • I den samskabende form samarbejde pædagogerne og forældrene konkret om udvikling af læringsmiljø på baggrund af barnets interesser og perspektiver. Hvad er barnet optaget af, og hvordan kan hjemmet og institutionen opbygge et sammenhængende miljø, der understøtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse? (Lund og Mikkelsen, 2019).
  • Bilag 3 - TRAS og TRASMO

    TRAS

    Der laves en sprogvurdering på alle børn når de er to år. Og dernæst bliver den opdateret når barnet er 3 år i børnehaven. Inden barnet skal på Krudtuglehytten, laves der igen en sidste opdatering af TRAS.

    Til denne benytter vi os af TRAS materialet som er et vurderingsmateriale der sammen med pædagogens observationer giver et samlet billede af det enkelte barns sproglige kompetencer. 

    TRAS materialet er opdelt i 3 kategorier:

    • Samspil, kommunikation og opmærksomhed
    • Sprogforståelse og sproglig bevidsthed
    • Udtale, ordforråd og sætningsproduktion

    Resultatet af sprogvurderingen indgår i den obligatoriske forældresamtale hvor der tages stilling til eventuelle støttende foranstaltninger.

    TRASMO

    Der laves en tidlig registrering af sansemotoriske færdigheder af barnet når det er to år. Og ellers er det samme fremgangsmåde som ved TRAS.

    Til denne benytter vi os af TRASMO materialet som er et vurderingsmateriale der sammen med pædagogens observationer giver et samlet billede af det enkelte barns sansemotoriske udvikling. 

    TRASMO materialet er opdelt i 4 kategorier:

    • Personlige færdigheder, Daglige færdigheder, leg
    • Regulering af sansestimuli
    • Boldfærdigheder, Tegnefærdigheder
    • Grovmotorik og finmotorik

    Resultatet af vurderingen indgår i den obligatoriske forældresamtale hvor der tages stilling til eventuelle støttende foranstaltninger.

Evaluering af den pædagogiske læreplan 2021
  • Arbejdet med den pædagogiske læreplan

    Hvad siger loven?

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

    Vi har fokus på hverdagsrutinerne, og vi er startet med vores måltider, hovedsageligt ud fra det gode læringsmiljø og børneperspektivet. Vi har udviklet en ny måltidspædagogik som alle arbejder efter.

    Alle arbejder efter vores Røde tråd, hvor der planlægges fælles progressive temaer og aktiviteter, der er en kombination af vores fælles pædagogiske grundlag (det blå) og de 6 læreplanstemaer (det røde).

    Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

    Vi har implementeret Den røde tråd, og alle stuer udfylder ens planlægningsskemaer der handler om pædagogiske aktiviteter, samt det fælles pædagogiske grundlag, og der dokumenteres og evalueres løbende, herunder bruges blandt andet smittemodellen. Vi har et overordnet fælles fokus, eksempelvis sprogudvikling gennem leg.

    Pædagogisk praksis evalueres på flere forskellige niveauer. Både stuevis, husvis vg/bh, og samlet på fælles personalemøder og pædagogiske dage for hele institutionen. 

    Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

    Der blev fra start udpeget to faglige fyrtårne, der i samarbejde med ledelsen har udarbejdet det skriftlige materiale. Den skriftlige læreplan er udarbejdet på baggrund af den pædagogiske hverdag i Børnehuset.  Der er blevet holdt oplæg på personalemøder og pædagogiske dage, hvor resten af personalegruppen har arbejdet med udvalgte temaer. Alle har haft mulighed for at gennemlæse og komme med input til udarbejdelsen. Desuden har forældrene været inddraget, via et forældremøde, samt information i forældrebestyrelsen.

  • Evaluering og dokumentation af elementer i den pædagogiske læreplan

    Hvad siger loven?

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

    • Børnegruppens trivsel og læring
    • Børn i udsatte positioners trivsel og læring
    • Tosprogede børns trivsel og læring
    • Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

    Vi oplevede et behov for at diskutere og reflektere over ”Hvordan er det at være barn her i Børnehuset, når vi skal spise mad”. Der var brug for en fælles retningslinje, hvor der var øget fokus på børneperspektivet og læringsmiljøet under måltidet. 

    Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

    Vi har arbejdet med praksisfortællinger, både af situationer hvor det hele fungerer, og situationer hvor der har været udfordringer.

    Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

    Vi blev opmærksomme på vigtigheden af at spise i små grupper, med faste voksne, der har et udelt fokus på børnegruppen. Vi opdagede at den voksne havde mere overskud til at være nærværende, når barnet selv bestemmer hvad det vil spise, og hvornår det er mæt. Der er bedre stemning og færre konflikter ved bordet, hvilket giver mulighed for en god dialog. Vi fik øje på, at måltidet indeholder stort set alle elementerne fra læreplanen, både de røde og de blå områder.

    Børnene hjælpes og guides alt efter alder og udvikling, hvilket ofte er meget individuelt. 

     

  • Det fremadrettede arbejde

    Hvad siger loven?

    En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.

    Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

    Fremadrettet vil vi fortsat have fokus på vores hverdagsrutiner, og næste område vil være ”garderoben”, og derefter ”samlingen”.

    Der arbejdes forsat med Den røde tråd og planlægningsskemaerne.

    Målet er, at alle i personalegruppen på sigt har indflydelse på, hvilke områder vi skal arbejde målrettet med. 

    Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

    Vi vil have mere fokus på dokumentations former, samt refleksioner, der sammen med evalueringen, skal bidrage til udvikling af pædagogisk praksis

     

Siden er sidst opdateret 5. februar 2021